I 2009 erhvervede Jacob Rantzau en Studium Maxi QG til sit atelier ”Ask” i Kattrup, syd for Skanderborg. Jacob Rantzaus primære medie er maleriet, og han er kendt og anerkendt for sine enorme oliemalerier. I sit arbejde med grafikken befinder han sig i et noget mindre format og i et ganske anderledes medie.
"Jeg anskaffede mig min Tofko presse, for at komme tættere på det gamle håndværk i kunsten. Når jeg arbejder med ætsning og akvatinte, bliver håndværket sat på prøve hver gang, for det er kun nogle ganske få rettelser, man kan udføre igennem processen. Så det byder på en del nederlag, men når alt klapper er følelsen enorm”, forklarer Jakob Rantzau.